Hvor er Din Målgruppe i 2024

Hvor er Din Målgruppe i 2024?

Vi lever i en verden hvor udbuddet af medier, aldrig har været større. De platforme du kunne nå dine kunder på tidligere, er ikke nødvendigvis de samme i dag. Undgå at spilde din tid og penge på dårlig kommunikation og vær til stede for din målgruppe med viden om den seneste udvikling indenfor danskernes mediebrug.

Hold dig opdateret

Kontakten med dine kunder er grundlaget for en god og sund forretning.

Du bruger sikkert i forvejen en masse tid på at effektivisere din forretning, men det hårde interne arbejde kan vise sig at være spildt, hvis du ikke formår at skabe kontakten med kunden på de rigtige platforme.

I en verden med skiftende trends og vaner, har det aldrig været vigtigere at følge med udviklingen, og optimere din kommunikation.

For at gøre en lang historie kort…

Hvert år udgiver DR's analyse-bureau en rapport, hvor de undersøger udviklingen i danskernes brug af de større medier.

Rapporten er på i alt 84 sider, så vi har gjort dig en tjeneste og læst det hele igennem, og giver dig her et overblik over de vigtigste punkter.

Målgruppe rapport
Målgruppe, TV og streaming

Streaming udfaser flow-TV

Danskerne vil i højere grad selv bestemme hvad der kører på deres TV

I forhold til året før, er danskernes gennemsnitlige minutforbrug på streaming steget med 11 minutter.

Samtidig er minutforbruget på traditionelt flow-TV, faldet med 13 minutter - og tendensen vurderes at fortsætte.

De streamingplatforme danskerne bruger mest tid på i Danmark, er YouTube, TV2-Play og DRTV.

Især TV2-Play har i 2023 opnået stor fremgang, hvor den daglige tid brugt på tjenesten, er steget med 21%.

Vi samles stadig foran skærmen

Det danskerne gerne vil se, er sportsbegivenheder og generel underholdning, men i lige så høj grad programmer der kan samle familien foran Tv’et.

Sammen med de mange muligheder for segmentering gør det streamingplatformene til en effektiv markedsføringsmulighed.

Skal din virksomhed følge med danskerne over til de moderne streamingtjenester, kan du her finde mere information om reklamefilm. Vi står altid klar til at tage en uforpligtende snak om hvordan du bedst muligt rammer din målgruppe på den anden side af skærmen.

Radioen lever

Et vedvarende bekendtskab

Mange har den fejlagtige antagelse, at traditionel radio bliver overhalet indenom af diverse streamingtjenester med musik og podcast.

Undersøgelsen viser nemlig, et andelen af personer der hører radio minimum én gang ugentlig, fortsat er høj.

• Hele 88% af befolkningen lytter til traditionel radio, minimum én gang ugentligt.
• 2/3 af befolkningen lytter til radioen dagligt.

En effektiv platform

Radioen er et af de traditionelle medier, der har formået fortsat at holde sig relevant hos danskerne, især set i forhold til andre medier som aviser, ugeblade og flow-TV.

Fordelen ved at annoncere via radioen er, at du når ud til modtageren på alverdens forskellige områder og tidspunkter. I bilen på vej til- og fra arbejde, på byggepladsen, på kontoret, i køkkenet – og mange andre steder, hvor vi bevæger os i hverdagen.

Er du nysgerrig på, hvad radioannoncering kan gøre for din virksomhed, er du altid velkommen til at kontakte vores afdeling for radioreklamer og høre nærmere.

Radio målgrupper
Udvikling i Sociale Medier

Generationsskifte på SoMe

De sociale medier har gang i svingdøren

I takt med at udbuddet af sociale medier stiger, er der en stigende tendens til at danskerne er blevet mere selektive i valget af platform.

6 ud af 10 besøger fortsat Facebook dagligt, men de unge (15-31 år), søger i højere grad over på andre platforme, mens personer 32+ fortsat er loyale brugere.

Meta (Facebook og Instagram) er stadig kongen af de sociale medier målt på tidsforbrug, men danskerne er også ivrige brugere af bl.a. TikTok og LinkedIn.

Generelt er der sket et fald i brugen af de sociale medier i forhold til året før, og niveauet er på højde med tallene fra 2021.

Et utal af annonceringsmuligheder

Annoncering på disse medier er over årene blevet mere og mere effektiv. Du kan vælge dine målgrupper ud fra en bred vifte af variabler, alt lige fra; alder, geografi, interesser, køn, mv. Derudover er der værktøjer, hvor du kan se hvem der har vist interesse for dine annoncer, og derefter henvende dig specifik til dem.

Dermed får du mulighed for at lægge æggene i den rigtige kurv, og bruge dine midler på de områder, der har det største potentiale.

Overvejer du at gøre dig mere synlig på de sociale medier og effektivisere din markedsføring, kan du altid kontakte vores SoMe-afdeling og blive klogere på, hvordan vi kan hjælpe dig.

Vi sætter dig i forbindelse med din målgruppe

Film | Lyd | Online, er grundstenene i KOMO. Vores kerne kompetence er, at få dit budskab ud til de rigtige modtagere.

Vi følger med i udviklingen, så vi altid formår at være til stede på de platforme, hvor danskerne bruger det meste af deres tid.

Skyd ikke med spredehagl, men lad os styre din kommunikation i den rigtige retning. Kontakt os i dag for en uforpligtende snak.

Hvis du ønsker at læse hele analysen, kan du her finde hele rapporten om Medieudviklingen i 2023.

KOMO