Sponsorspot
Hvad er et sponsorspot?
Et sponsorspot er program sponsorering; en oplagt mulighed for at få sit brand kendt i forbindelse med specifikke udsendelser.
Der produceres en kort film på 5-10 sec., som afvikles før, under og efter udsendelsen, samt i nogle tilfælde i forbindelse med annoncering af programmet. Altid med indholdet: “Programmet præsenteres i samarbejde med …”
Der laves forskellige typer sponsorspot:
Billboards (intro og outro), 10 sek. Ligger før og efter program.
Break bumpers, 5 sek. Ligger før og efter reklameblok/commercial break
Fullscreen. 5 sek. Ligger efter trailer/promo (Break bumper materiale kan bruges)
Hvem kan blive program sponsor?
Som udgangspunkt kan alle virksomheder sponsorere et TV-program. Kun politiske partier, arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger med politiske budskaber, religiøse bevægelser og virksomheder, der producerer eller sælger tobaksvarer er frataget retten til at bruge sponsorater på TV.
Vi foreslår altid at finde et program, hvor det er helt naturligt at være sponsor. For eksempel vil en lavpris supermarkedskæde være relevant ved et program om at spare penge, men knapt så smart på et program omkring luksus varer.
Hvilke programmer kan man blive sponsor på?
Der kommer hele tiden nye program formater. De bliver mere og mere specialiserede i forhold til målgrupper, så der er mulighed at ramme meget præcist.
Komo A/S er i løbende dialog med konsulenterne fra de danske tv kanaler, så vi hjælper gerne med at udvælge de helt rigtige muligheder for din virksomhed og dit produkt.
Produktion:
KOMO A/S kan producere alle typer sponsorspots i godkendt Tv kvalitet ud fra virksomhedens grafiske elementer, logo samt billeder og video. Tag os med på råd, inden du går i gang, så undgår du ubehagelige overraskelser. Du kan kontakte os helt uforpligtende og høre mere.
Lovgivningen:
OFCOM (Office of Communications: www.ofcom.org.uk) er det engelske medianævn. Da Viasat broadcaster fra England, er alle Viasat kanaler derfor underlagt OFCOM’s lovgivning. OFCOM overvåger og kontrollerer TV og radio sektoren i Storbritannien.
Ved overtrædelser vil OFCOM udstede bøder svarende til graden af overtrædelsen.
Ved et program der er sponsoreret, gælder det, at sponsoreringen tydeligt skal være identificeret med reference til navn og/eller logo på den pågældende sponsor.
Identifikationen skal forekomme både før, under og efter programmet. Forholdet imellem sponsor og det sponsorerede program skal desuden være gennemskueligt for forbrugeren.
Se eksempler på sponsorspots i filmbiblioteket.