Falske mails
Sådan beskytter du din virksomhed mod svindel
Pas på falske henvendelser
Falske henvendelser via e-mail og kontaktformularer er stigende.
Er du blevet kontaktet af en potentiel kunde, der virker for god til at være sand? Måske en stor, international virksomhed, der viser interesse for dine produkter eller services? Desværre oplever mange virksomheder lige nu en stigning i falske kundeforespørgsler, hvor svindlere udgiver sig for at være kendte brands.
Hvad er falske kundeforespørgsler?
Falske kundeforespørgsler er svindelmails eller beskeder, der udgiver sig for at være fra reelle virksomheder. Formålet kan være at lokke dig i dialog for senere at dele skadelige links eller stjæle følsomme oplysninger.
Disse falske henvendelser spilder ikke kun din tid – de kan også føre til svindel eller sikkerhedsbrud.
Her er, hvad du skal vide for at genkende og undgå falske beskeder.
Eksempler på falske mails
Vi har for nylig modtaget falske forespørgsler fra afsendere, der udgav sig for at repræsentere kendte brands som Bose og Bowers & Wilkins. Disse forespørgsler vil typisk være fra brancher relateret til den enkelte virksomheds ydelser for at virke relevante for modtageren.
Bowers & Wilkins
Den officielle hjemmeside er: www.bowerswilkins.com.
Den falske e-mailadresse var: marketing.manager@bowerswilkinselectronics.com.
Telefonnummeret matchede heller ikke virksomhedens officielle oplysninger.
Bose
Den korrekte e-mailadresse burde have været: ryanbond@bose.com.
Den falske adresse var: ryanbond@boseinc.com.
TIP: Tjek altid, om e-mailadressen og telefonnummeret stemmer overens med virksomhedens officielle oplysninger.
Brug f.eks. LinkedIn eller virksomhedens egen hjemmeside for at verificere afsenderen.
Hvordan genkender du en falsk henvendelse?
Svindlere er blevet dygtige til at få deres beskeder til at virke troværdige. Her er nogle tegn, du kan holde øje med:
- Uoverensstemmelser i e-mailadresser: Små ændringer i domænenavnet, som @boseinc.com i stedet for @bose.com.
- Forkerte telefonnumre: Tjek, om nummeret er registreret hos virksomheden.
- Links til officielle sider: Selvom linksene ser legitime ud, kan afsenderen stadig være falsk.
Lasse Christensen
Online Chef
26548158 / lc@komo.dk
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os.
Hvorfor laver svindlere falske kundeforespørgsler?
Denne type svindel er ofte målrettet virksomheder for at opbygge tillid og starte en dialog. Når du først engagerer dig, kan de inkludere links, der leder til malware eller forsøge at narre dig til at dele følsomme oplysninger.
Hvad skal du gøre, hvis du modtager en falsk henvendelse?
- Ignorér beskeden: Besvar ikke henvendelsen, og klik ikke på links. Det kan forhindre yderligere svindel.
- Informer den rigtige virksomhed: Kontakt virksomheden, hvis deres navn bliver misbrugt. Det kan hjælpe dem med at tage affære og advare andre.
- Del erfaringen med dit netværk: Fortæl kunder og samarbejdspartnere om problemet, så de også kan være på vagt.
Beskyt din virksomhed mod falske kundeforespørgsler
For at minimere risikoen anbefaler vi, at du:
- Implementerer sikkerhedsforanstaltninger på din hjemmeside, såsom CAPTCHA på kontaktformularer.
- Uddanner dit team i at genkende tegn på svindel.
- Brug e-mail-filtre og sikkerhedssystemer til at identificere mistænkelige beskeder.
Ved at være opmærksom og tage de rette skridt kan du beskytte både din tid og din virksomhed.