Om Komo


Lidt historie:

Komo Lydstudie blev etableret i 1982 af dansebandet "Angel",
med det ene formål at lave musikindspilninger på egne demo-bånd. De 4 "musketerer" i bandet hed Kim, Ole, Mogens og Olav,
og med datidens kreative kræfter blev det besluttet at lydstudiet 
skulle hedde: Komo!
Mogens og Ole er stadig med, og er i dag indehavere af KOMO
sammen med Kim H. Thomassen.

I dag er Komo meget mere end et lydstudie.

KOMO har siden 1986 opbygget en afdeling, der udelukkende
producerer reklamespots til radio og tv stationer. Denne afdeling
er i dag Danmarks største producent indenfor radioreklame og
producerer radiospots til ca. 70 procent af Danmarks kommercielle
radio- og TV-stationer.

I 1999 åbnede vi afdelingen "Komo Media Marketing". Her tilbyder
vi planlægning af reklamekampagner i de elektroniske medier,
samt events til virksomheder og private.

I 2006 blev huset et komplet produktionsselskab da afdelingen
for videoproduktion blev til. Med investering i det helt rigtige udstyr,
og ikke mindst personale,  er det nu muligt, udover radioreklame,
lydlogo og musikindspilning, at tilbyde webfilm, tv reklame, instore
spots, produktfilm og profilfilm. Ja, nærmest alt i lyd og billeder.

I 2007 fejrede Komo et velfortjent 25 års jubilæum.
Året er også brugt til at omstrukturere firmaet og omdanne til et
aktieselskab. Samtidig er Kim H. Thomassen indtrådt i ejerkredsen

I dag kan Komo genskabe alt, hvad der rører sig, og hører sig.
Det er derfor: Komo - sætter i bevægelse.